Undervisning d. 14. marts aflyst marts 12, 2008
Posted by klastrup in F2008.trackback
Hej Alle,
Jeg har idag været hos lægen, der konstaterede galopperende halsbetændelse og sendte mig hjem i seng, også for at skåne min stemme, der er ved at forsvinde. Så jeg er virkelig ærgerlig, men for at blive ordentlig frisk, blir jeg desværre nødt til at aflyse undervisningen på fredag :(. Jeg regner ikke med, at der bliver nogen erstatningstime, også set i lyset af at Elisbeth Hoff-Clausen jo forsvarer sin afhandling om online ethos på fredag – I kan lære rigtig meget om online ethos ved at gå til hendes forelæsning, så det regner jeg stærk med I gør!
Til gengæld vil næste undervisningsgang (efter påske) blive forlænget til 12.30, så der er tid til oplæg fra både “dagens” gruppe og den gruppe, der ikke kan fremlægge her på fredag. Samt lidt ekstra tid til opsamling på ethos.
Ang. øvelsesgangen efter påske, regner jeg med at vi aflyser de planlagte øvelser. I stedet vil jeg og Natascha være til rådighed for diskussion af ideer til jeres eksamensprojekter, da jeg er begyndt at få en del henvendelser fra jer om disse. Har I allerede nu ideer, I godt vil vende med os, er I meget velkomne til også at sende en mail for at få lidt feedback.



Kommentarer»
No comments yet — be the first.